Velkommen til Bilstrup Karosseri &
Ravnstrup Vognsmedie A/S
Målsætningen for Bilstrup Karosseri & Ravnstrup Vognsmedie er, at fremstå som en seriøs og kvalitetsbevidst virksomhed, der udfører alle opgaver indenfor opbygning af vare- og lastbiler uden begrænsninger. Vi lægger stor vægt på faglig kvalitet, samt højt service niveau uanset opgavens art og størrelse.
Kvalitet og tillid
For os er kvalitet og tillid nøgleord, som vi altid arbejder efter, at kunne leve op til. Dette sikrer, at kunden altid kan stole på, at bilen får en opbygning, som indfrier forventningerne i henhold til aftalegrundlaget.
Konkurrencedygtige priser
Vi leverer kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser, og sørger altid for at overholde aftalte betingelser og leveringstider.
Kontakt os
Kontakt os for et uforpligtende tilbud, eller lad os komme forbi, for at give et tilbud på din næste opbygning.
Historie
Bilstrup Karrosseri er en virksomhed med over 20 års erfaring inden for opbygning af last- og ladbiler. Bilstrup Karrosseri blev startet på Bilstrupvej i Skive af Kim Mortensen, men flyttede i 1994 værkstedet til Stoholm, hvorefter vi i 2007 flyttede i nybyggede og tidssvarende lokaler på Ågade 73 i Stoholm.
Ravnstrup Smedie startede opbygning af lastbiler i 1983. Den daværende ejer købte firmaet som lavede Løgstrup Tip, og produktionen af tiplad blev flyttet til Ravnstrup. Dette blev opstarten af Ravnstrup Vognsmedie, hvorfra man startede en nicheproduktion af tippe-, fast- og speciallad. Sawo købte i 2005 virksomheden, hvor man i Ravnstrup fortsatte driften indtil 2011.
Bilstrup Karosseri overtog 1. februar 2011 Sawo’s Ravnstrup afdeling, og firmaet Bilstrup Karosser & Ravnstrup Vognsmedie A/S blev dannet. Alle medarbejdere har mange års erfaring og ekspertise. De fulgte med og afdelingen i Ravnstrup blev nedlagt. Firmaet ligger i dag på Ågade 73 i Stoholm.
D. 1. August 2021 har Brian Astrup Jensen overtaget virksomheden.